Der er en masse automatiske mails som bliver genereret af vores webside som fortæller om ændringer, f.eks. DSF kort er ankommet. Det er ikke en mail som vi sidder og skriver til hver enkelt (jeg er ked af at skuffe dig), men noget som systemet selv genererer når vi markerer (i dette tilfælde) at dit DSF kort er kommet.

Alle har nu fået mail om at DSF kort er kommet (de sidste er endeligt kommet i dag). Har du ikke fået den, så skyldes det at din mailserver har slettet den eller gemt den i SPAM mappen.

Først kan du kontrollere at din mailadresse er angivet korrekt her på siden, det kan du gøre i Din Profil - Ret profil, se under Adgang fanen.

Så kan du se i spam mappen for din mail om der ligger noget der, og markere afsenderen herfra som at du har tillid til den, eller man kan vælge at skifte til en anden mailudbyder der ikke er helt så tosset.

Det er desværre ikke noget vi som lille dykkerklub kan gøre noget ved, det er den mailudbyder du bruger som sætter reglerne, og som ind i mellem har nogle meget mystiske fejl på at markere en mail som spam.

Vi gør en stor indsats for at mails skal være så lidt mistænkelige som muligt, og at de servere vi bruger ikke er listet som spammere, men ind i mellem er det altså ikke godt nok til at slippe gennem nåleøjet ?