Nu skulle det være, over og prøve Malmøs mest bedykkede sted, Øen. Ligger i Limhamn, lige midt i alt muligt nybyggeri.

Vejrudsigten var ikke helt på vores side, vind, og regn var perfekt (fraværende), men der var markeret strøm på+2,5 knob i området.

Efter lidt diskussion, blev vi enige om at prøve at køre derover, og så se forholdende an, og eventuelt spørge nogle lokale.

Så lidt over 9 blev bilerne startet, Bageren, Jack, Steen, Bjarne Trykkeren og mig selv, fartede afsted, hen over broen og ind igennem Limhamn.

Da vi nærmede os kom vi ud på grusveje, med nogle gigantiske kratere i, der skulle manøvreres med forsigtighed, men det gik da.

Vi var åbenbart så tidligt derude, så der var kun fiskere, ingen dykkere. Det så dog ikke slemt ud på overfladen, og bøjen der var længere ude, lå heller ikke ned, så det var tilforladeligt, og så havde vi jo området for os selv.

Der blev lavet to teams, Bager, Jack og Steen på det ene, og Bjarne og mig på det andet. Jeg havde taget kamera med, så der kunne forsøges at blive filmet lidt, det lille kamera med de store evner, og riggen ved siden af lygten skulle testes af.

Det ser ud til at fungere meget godt, men lygten skal slukkes når der skal filmes, ellers bliver midten af billedet bare overeksponeret, og bliver vist som hvidt.

Bageren satte kursen, og Jack og Steen lagde sig på hver sin side, med Bjarne og mig bagved. Bjarnes lygte måtte lige reddes i sidste øjeblik, cannisteren var ikke lige skruet ordentligt sammen, for den var egentligt pakket væk til service og pause, vi håber den har det godt!

Strømmen var nordgående og ikke så stærk inde ved land, så der var ingen ko på isen der.

Først kom vi forbi den lille iskiosk der er lavet, fint med toiletter og skilte, og dernæst kom vi til den stump badebro eller hvad det nu er der ligger derude. Så begyndte strømmen ellers at tage til, og fra den modsatte retning, stik syd, med løs tang der rullede hen af bunden, ikke mere end at man kunne svømme med det, men nok til at alle blev drejet rundt for at kompensere for det.

På vejen fik vi endegyldigt bevis for at bagerens hovede er HELT fyldt op med luft, for der stod en fin stribe bobler ud af toppen af hjelmen under det meste af dykket :-D

Bagerens bobler

Efter kort at have besigtet forholdende, satte bageren kursen tilbage mod land, og så ramte vi vores sikkerhedsstop, og lå på en fin skråning med masser af flotte rejer.

reje

 

Så var det op til overfladen og kigge, vi lå meget fint, kun ca. 50 m til siden af den trappe vi var kommet ned af, meget fint med al det strøm der var derude.

Det gik ellers bare opad, og af med udstyret, og så afslutte dykket på god vis med lidt drikkevarer. Der var på det tidspunkt begyndt at dukke rigtigt mange mennesker op, så det var et perfekt tidspunkt vi var ankommet.

På vej hjem fandt vi med lidt besvær også en godis butik, så på den led kunne der også tankes op.

Tak for et godt dyk allesammen!

 

Lidt video er der her