Klokken 8:00 i klubben mødte Bageren, Jack og undertegnede. Efter vi havde fået luft på vore flasker gik det i fuld fart mod halsskov.  

Min intention var at min tørdragten skulle støves af på det første rigtigt vinter dyk. Så alle mand kom i tøjet og vi aftalte at dykke rundt langs med de gamle færge lejer.

Da jeg kom i opdagede jeg ret hurtigt at min tørdragt nok ville blive støvet af både indvendigt og udvendigt. Det var ligesom at få en spand vand ind på maven.

Nå pyt tænkte tossen. Det går nok...... man er vel viking..... så vi dykkede alle rundt langs med færgelejet som aftalt men formanden langsomt blev koldere og koldere.

Efter 20 minutters dyk nåede det kolde vand knæ og albuer og så mistede det sgu charmen så jeg signalerede at jeg ville vende om og gå ind. Det var der bred enighed om var en god idee.

Så vi vendte om og afsluttede dykket efter 30 minutter.Sigten var ikke prangende men det var alligevel et hyggeligt dyk.

jeg var totalt gennem blødt så vandet løb af sokkerne da jeg tog "tør" dragten af.

 

Men solen var fremme og og vi fandt et læsted. Så kom grillen frem og pølserne. Jack vores nye mand viste sig fra sin absolut ypperste side og fremtryllede

3 kolde øl og så kom der hygge på kajen.

Tak for en herlig dag og et fint omend koldt dyk.

Formanden