Nyt legetøj til klubben

Hej Alle 

Så er der købt nyt legetøj til klubben.

Vi har købt en brugt sidescan sonar af mærket Lowrance HDS 2gen Touch. Den er købt hos Glen Barret fra Rødme Dyk og har formentligt en række interessante positioner liggende på sig ??

Lowrance HDS 7 gen2 transducerHDS Gen2 Touch 9l lg2HDS Gen2 Touch 9l lg

Den hedder touch fordi der er touch skærm på. Det kan virke ligegyldigt men det har en god funktion, og det er at hvis man ser noget på sidescan sonaren som man gerne vil undersøge på et senere tidspunkt så kan man markere positionen blot ved at trykke på sidescan billedet og dermed få positionen gemt.  

En stor tak til Jack for at hente den på fyn Søndag.

Så har vi noget at lege med til vinter. 

Hilsen 

Formanden

 

QR kode på aftaler i klubkalenderen virker

Nu fik jeg endeligt løst problemet. Så de QR koder som er vist ved en aftale, kan nu scannes på telefonen, så den bliver lagt ind i din kalender, hvilket jo er praktisk når man skal deltage.

Der var noget tidsforskel på det den scannede og det der stod på aftalen før, men det er fixet nu.

Og hvordan bruger du QR koder? Find en QR kode scanner til din telefon og installér den :-) Så scanner man simpelthen koden med app'en og kameraet i sin telefon.

Bug i SMS integrationen

Hej Alle

Der er en fejl i SMS integrationen til siden, så i stedet for at sende en besked ud med nogle ugers mellemrum, drøner den dem afsted hver dag.

Derfor er det midlertidigt deaktiveret, og bug'en er dokumenteret og indsendt til udviklerne, så håber vi de finder en løsning snarest.

Rigtigt ærgeligt, og specielt at få en daglig sms som nogen få har fået, det beklager jeg meget.

Lørdag d. 23 / 9 er der klubdag

Indkaldelse til klubdag d. 23/9 2017.

Der skal gøres en del i stand i området, alle bedes møde op og hjælpe til, så laver vi små teams der tager sig af de forskellige ting. Husk at melde dig på Klubdag - velkommen, så vi kan købe nok morgenmad ind til alle.

Vel mødt alle sammen!

Husk at skrive turlog

Hej Alle

Når I har været på tur, så husk at skrive en turlog om det, det er rart for os alle at høre om jeres oplevelser.

Mvh

Kenneth

Klubben har nu bomnøgle til Hesnæs Havn

Klubben har nu en bomnøgle til Hesnæs havn der duer året ud, så nu kan vi komme ud fra Falsters østside (og det var en fed tur i går).

Nøglen vil være at finde i klubben.