Vi havde besluttet os for et hurtigt dyp i helsingør da vejret ikke indbød til bådtur.

så Henrik Purlund, Anya, og Søren Madsen smuttede til Helsingør efter vi havde hentet luft i klubben. Anya supplerede sit udstyr med lejeudstyr fra klubben.

Da vi kom der op så vandet overraskende fint ud med god sigt og også en hel hær af dykkere fra diverse dykkerfirmaer.

Vi kom i tøjet og som den eneste var formanden en tøsedregn og tog hætte og handsker på. På vej ud fortalte anya at hun gerne ville have lidt dybde på op til de 18 meter som hun er certificeret til. Det besluttede vi os så for at søge.

Under vandet var der fin sigt og masser af liv ud til 10-12 m dybde. derefter er det jo en ørkenvandring over stort set død sandbund. temperaturen i overfladen var 24 grader og det var her de hånlige kommentarer om formandens resistens mod kulde faldt. Men på 14 meter var temperaturen ca. 14 grader og her var der knap så megen moro på min bekostning Evil.

Så vi afbrød vores forsøg på at nå 18 meter og svømmede ind hvor der var liv og bevoksning. Det blev er rigtigt godt dyk med en masse liv. Både flade, krabber, en masse småfisk, tangnåle  og også en enkelt Fjæsing.

Helt igennem en fornøjelse og tak for det.

Søren Madsen

Vi benytter os af cookies på denne side. Cookies bliver brugt ved login og statistik på siden. Du kan ikke benytte siden hvis du ikke accepterer cookies. For at finde ud af mere de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores Privatlivs Politik.

Jeg accepterer cookies fra denne side